”TID SAMME DAG”
Det betyder, at du kan ringe mellem kl. 8 og 11 og få en tid ved lægen samme dag. Eller du kan booke tid på hjemmesiden fra kl. 16 dagen før. Du kan ikke bestille tid til dage i fremtiden med mindre det drejer sig om:
- Årlig kontrol af sukkersyge, hjerte-karsygdom og forhøjet blodtryk
- Graviditetsundersøgelser
- Efterfødselsundersøgelse
- Børnevaccination og -undersøgelser
- Attester
- Kirurgiske indgreb
- Samtaleterapi
- Konsultationer, hvor der skal anvendes tolk
Af hensyn til planlægningen skal du være forberedt på, at sekretæren spørger ind til årsagen til henvendelsen.
Blodprøver og andre konsultationer ved sygeplejersker kan bestilles frem i tiden. Brug gerne e-mail konsultationsmuligheden på vores hjemmeside. Vi svarer som oftest samme dag.
Hvis det er nødvendigt at tale i telefon med lægen tager sekretæren mod et nummer og lægen ringer til dig i løbet af dagen.